Om Kjargaarden I/S
Historien
Dannelsen af Kjargaarden I/S udspringer oprindeligt i de to dilemmaer, som Niels Willumsen befandt sig i sidst i 90érne, som eneejer af bedriften Kjargaarden, beliggende Sundsvej 24:
- Hvordan fik man foretaget et generationsskifte?
- Hvordan skulle man bære sig ad, for at fastholde sine dygtige medarbejdere?
Løsningen blev etableringen af Kjargaarden I/S 1. april 2001
De første to år indgik der 3 interessenter i samarbejdet, nemlig Niels Willumsen, Jørn Willumsen og Ole Madsen. Produktionen inkluderede på dette tidspunkt udelukkende markbruget.
I 2003 udvidedes ejerkredsen med yderligere 2 interessenter, Karsten Willumsen og Lars Andersen. Desuden blev griseproduktionen og kalveproduktionen en del af Kjargaarden I/S.
Den dag i dag, har Kjargaarden I/S fortsat base på Sundsvej 24, Ikast
Princippet i interessentskabet
Princippet i interessentskabet er, at de 5 ejere indgår som selvstændige landmænd.
Det vil sige, at de hver især ejer et eller flere gårde med henholdsvis jord og bygninger, som de så lejer ud til Kjargaarden I/S, som ingen bygninger eller jord ejer.
Interessentskabet ejer til gengæld alle dyr, maskiner, kartoffel-leveringsretter, beholdninger osv.
Den enkelte interessent har ingen produktion på egen hånd idet al produktion foregår i Kjargaarden I/S.
Eftersom interessenterne er selvstændige landmænd, får de ikke udbetalt timeløn for deres arbejde i I/S. Til gengæld får de ved regnskabsårets afslutning udbetalt deres del af årets udbytte.
Ved at lave denne fællesdrift opnås fordelene ved at kunne købe stort ind, sælge større mængder, man udnytter maskinpark og arbejdskraft optimalt.
For interessenterne betyder det også at man kan bruge de andre medejere som sparring forud for beslutningsprocesser.
For medarbejderne betyder det, at vi er mange som arbejder sammen, at der er et større socialt netværk på arbejdspladsen.